HYPNOSE & SELV-HYPNOSE / Derfor valgte jeg at blive hypnoterapeut
HVORFOR VALGTE JEG AT BLIVE 5-PATH® HYPNOTERAPEUT?
 
Det havde jeg i min vildeste fantasi ikke drømt om. Men nu kan jeg lige så godt sige det, som det er og forklare dig, hvorfor jeg tog det valg….

Jeg er meget ydmyg og taknemmelig, når mennesker kontakter mig og vil have hjælp til deres udfordringer, som de ofte har kæmpet med i lang tid.

Jeg har stor respekt for, at mennesker erkender, at der nu skal gøres noget ved deres følelsesmæssige udfordringer en gang for alle. De er ufattelig trætte af alle de ting, de har prøvet for... at lindre deres symptomer og kan også mærke, at det kun har hjulpet for en kort stund, men så kommer det tilbage og oftest i en voldsommere grad.

Det kræver virkelig mod, at skulle ind og ”åbne op” for de følelser ”der har sat sig”… for hvad kommer der mon ud?... hvad sætter det i gang?… og kan jeg styre det?
Det er naturligt at have disse tanker, når man i forvejen går og har det skidt og bekymrer sig… og måske har frygt som ens følelsesmæssige udfordring.

Jeg tror på, at vi alle sammen er født gode, men har haft nogle omstændigheder der har gjort, at vi står med de udfordringer som vi gør den dag i dag… og derfor overreagerer på den ene eller den anden måde, til stor gene og lidelse for os selv og vores omgivelser.

Der er ingen der skal gå og lide følelsesmæssigt og det er alt for voldsomt, når det enkelte menneske går med det for sig selv. Søg hjælp og få hjælp… det kan afhjælpes, men det kræver at man er villig til at arbejde med det… og hvad er alternativet, hvis man ønsker at få det bedre???

Det er vigtigt at klargøre… hvilke følelser der er virkeligheds-baserede her-og-nu og hvad man har med sig fra sin livshistorie. At få det enkelte menneske til at forstå og mærke, hvad er det følelsen fortæller og hvad skal man gøre med den.

Jeg ser det som noget meget smukt og respektfuldt, når mennesker åbner op følelsesmæssigt… det er virkelig stærkt, fordi de i processen - med kærlig støtte - er ved at hjælpe sig selv… og mærker forandringer med det samme. Og hvis det ikke er livsbekræftende… hvad er så?

DERFOR VALGTE JEG AT BLIVE 5-PATH® HYPNOTERAPEUT