SAMTALE-TERAPI / SAMTALE

SAMTALE-TERAPI 

At leve, kan i sig selv være en udfording. Vi bliver alle ramt mere eller mindre på forskellige tidspunkter i vores liv, bla. af ting der hober sig op eller livskriser som vælter os, især hvis vi i forvejen har en del med os "i rygsækken".
 
Dette resulterer ofte i at vi generelt ikke har det specielt godt...."men vi klarer den", "det går nok" eller "sådan er det bare"...er ofte ord vi trøster os selv med... og bare affinder os med at gå rundt og have det dårligt...men sådan behøver det ikke at være.
 
Mange gange er vi så frustrerede og fyldte, at vi har svært ved at overskue, hvad der skal til for at komme vores udfordringer til livs...men hvorfor er det så svært at gøre noget ved det?
 
Fra viden til handling, kan der være lang vej. 
Flere af mine kunder slår sig selv oven i hovedet, fordi de udemærket godt ved, hvad de skal gøre, men ikke kan få det ført ud i livet, og det er her de har brug for en
handleplan med løbende støtte, vejledning og praksis i at få indarbejdet og fastholdt de nye vaner og ændringer. Så simpelt og konkret som muligt.
 
 

Kognitiv Terapi
 
I Kognitiv Terapi forholder vi os til de problemer, der fylder lige nu og her og arbejder ved hjælp af mestringsstrategier ("værktøjer"), til løsning af disse.
Fra at have opnået viden og overblik over problemet, arbejdes der med at føre selve problemløsningen ud i livet, hvilket oftest er den store udfordring og hvor der kræves en tæt støtte. Den enkelte får herved integreret nogle færdigheder til at drage omsorg for sig selv.
Kognitiv Terapi kan foregå enten ved individuelle samtaler og/eller ved holdundervisning.