HOLD / QIGONG / Beskrivelse af Qigong-serier

QIGONG - energitræning
 
Qigong betyder "at arbejde med energien".
 
Tai Chi 18 Qigong
 
Bruges traditionelt i forbindelse med kinesisk kampkunst til at give udøverne et godt og solidt fundament, både fysisk og mentalt. 
 
De langsomme og rolige bevægelsesmønstre, kombineret med en lang dyb vejrtrækning, giver en større mængde ilt til kroppens celler.
Øvelserne styrker muskler, sener, knogler, nerver og forbedrer blodcirkulationen.
 
Derudover forbedres din balance, koordination, koncentration, fokus og er desuden velegnet til at sænke for højt blodtryk. 
 
Endelig har Qigong en beroligende og afstressende virkning, som giver en indre ro.
 
Øvelserne er simple, afslappede og lette at lære gennem gentagelser af de langsomme bevægelser.
 
Five Animals Qigong - Medicinsk Qigong

Ved medicinsk qigong arbejder vi med øvelser der er gode, fysisk som mentalt, for følgende energikredse:
Lungen, Nyren, Leveren, Milten og Hjertet. 
Øvelser der udover at være styrkende for især ryggen og benene, er strækkende og skaber en god balance og koordination, fanger de inderste vigtige muskler, som giver dig et godt fundament.
Virker desuden afstressende og beroligende.
 
Ba-Duan-Jin Qigong
 
Fantastisk strækkende serie, hvor hele kroppen bliver strukket godt igennem og hvor der også indgår styrkende kraftfulde bevægelser.
 
Six Sounds Qigong - Medicinsk Qigong
 
Kombination af øvelser og lyde/vibrationer.
Lydene bliver på udåndingen brugt til at udskille gammel, brugt og dårlig Qi fra kroppen og frisk Qi indtages på indåndingen.
Hver enkelt lyd er forbundet med et af de vigtige organer i kroppen, som er de seks energikredse: leveren, hjertet, milten, lungen, nyren og Sanjiao (3 kropshuler = brysthulen, øvre bughule og nedre bughule)
 
Tai Chi 9 Qigong 
 
9 øvelser taget ud fra tai chi formen, hvor der ligger selvforsvars-teknikker bag, hvilket vi dog ikke træner her.
Giver ligesom tai chi 18 qigong, mere energi, indre ro, jordforbindelse, styrker kroppen mentalt og fysisk samt øget bevægelighed.
 
Ba Duan Jin - siddende
 
Qigong kan også laves siddende eller liggende, og i denne her serie er der 8 fantastiske øvelser i disse udgangsstillinger, primært siddende.